Mejerier

I disse tider hvor de små mejerier skyder op overalt, er det måske relevant, at se hvor Ærøs mejerier lå i forne tider.
Skovby Andelsmejeri var det sidste på Ærø. Det fungerede indtil 1980/82. Der var 227 leverandører af mælk til det sidste…

Private mejerier:
Rise Bryggeri var mejeri 1893-1904. Det var et såkaldt ‘privat’ mejeri dvs ingen andele til mælkeleverandørerne. I de fleste landsbyer var der ‘private’ mejerier på de større gårde. De mindre husmænd fik så forarbejdet deres mælk her, men der var ikke tale om ‘overskudsdeling’. – Således også i Stokkeby hvor Pedersminde mejeri lå (1883-1897). Vesterballegård i Dunkær havde også en større mejeridrift i kælderen.

Andelsmejerier:
Før andelsmejeriernes tid var hver gård altså i princippet sit eget mejeri. Og de ‘dygtigste’ købte selvfølgelig mælken fra naboer og andre for at forarbejde dette med fortjeneste. Andelsmejerierne blev angiveligt dannet som modtryk imod denne udnyttelse.
Da andelstanken slog igennem i 1880’erne ‘døde’ mange af disse ‘private’ mejerier eller overgik til at blive andelsmejerier. Det første andelsmejeri i Danmark blev opført i 1882. Der var flest mejerier i 1930´erne. Der blev der oprettet ca. 1400 mejerier i Danmark.

Andelsmejeriernes placering på Ærø:


Dette billede er et udsnit af en plakat der hænger på Ærø Olie-kontoret ved havnen i Ærøskøbing. Det viser hvor andelsmejerierne(skorstenene) og brugserne(vægtene) lå.

Bregninge Mejeri  (1884 – 1970):

Bro Mejeri (1893 – 1980):

Krogkilde mejeri (1893 – 1970):

Krogkilde Andelsmejeri i Tranderup. Nok det flotteste af dem alle… 1893-1970
Foto fra 1955.
Nu Autovask


Krogkilde fra 1952. Bemærk at der er en bygning på gårdspladsen. I 1955 er den væk. Imellem 1952-55 skete der en gaseksplosion på mejeriet hvor blandt andet skorstenen væltede. Den blev hurtigt bygget op igen. Se øverste billede…


De ansatte på Krogkilde Andelsmejeri. Øverst Paul Hauge i hvidt


Efter eksplosionen

 

Marstal Mejeri (1896 – 1970):

Skovby Mejeri (1894-1980):

Skovby Andelsmejeri 1953. Det længst fungerende mejeri på Ærø. Helt til 1980/82.
Blev til Skovby-Søby Andelsmejeri i 1960
Opført i 1894
I 1894 var der 53 der leverede mælk til Skovby mejeri. I alt kom der mælk fra 188 køer; mejeriets overskud fra 1. kvartal var på cirka 20,- kr.

Arne ‘Mælkekusk* Hansen (o.1950)
Kusk fra 1935 – 1961
“Somme tider gik børnene på vej for at tage imod far – her fra venstre Børge, Maren, Anna, Jens, Martin og Arne.”
Fotograferet af Ingeborg Hansen, Søndermarksgård

I 1970  havde mejeriet 227 leverandører.


Her er de ansatte da Skovby mejeriet lukkede i 1980.

Søby Mejeri (1910 – 1960):

Ærøskøbing Mejeri: 1897-1961

Ærøskøbing Andelsmejeri i Pilebækken til venstre. Mejeribestyrerboligen til højre. Her boede fra 1906 Mejeribestyrer P. Hansen indtil hans søn, Jens Kristian Rigelsen Hansen, fortsatte som bestyrer i 1930’erne.


P.S. Hauge var mejeribestyrer 1901-1906 på Ærøskøbing Mejeri. Han flyttede derefter til Krogkilde Mejeri i Tranderup, hvor han blev mejeribestyrer til 1943 – sønnen Poul Hauge overtog herefter indtil mejeriet stoppede.


Ærøskøbing mejeri omkring 1916


Mælkebilen med brosten venlige ‘gummihjul’… og ekstra bemanding på bagklappen
Ærøskøbing.
Kusken er Jens Christian Madsen fra Vråvejen.

Den sidste tur med hestetrukken mælkevogn på Ærø.
Mælkekusken er Jens Christian Madsen og det er Boss Bjerrum i Brogade , der handler med ham. Det er taget lige udenfor Bager Røhlings hus og hjørnet af Den gamle købmandsgård ses i baggrunden.
Den nye mælkevogn blev et “folkevognsrugbrød”…..


Ærøskøbing Andelsmejeri.
Fra venstre mejeribestyrer Jens Kristian Rigelsen Hansen (senere borgmester i Ærøskøbing) og mejerist og købmand Peder ‘Købmand’ Pedersen – Gåsetorvet – ved modtagelsen af Kromanns lastbil fyldt med mælk fra gårdene omkring Ærøskøbing.
Herman Kromann kørte mælk for en gruppe landmænd omkring Snekkemose og Stokkeby. De ville ikke være med i Krogkilde Mejeri, da Pedermindes private mejeri i Stokkeby lukkede. Herman Kromann, ‘Højbo’ i Snekkemose kørte deres mælk til Ærøskøbing. Siden hen, da Kromann holdt op, kom de fleste dog til Krogkilde Mejeri alligevel…

Da Jens Christian mejeribestyreren døde blev mejeriet nedlagt og kom til Bro Andelsmejeri 1961.

Andelsbevægelsens opståen og afvikling: