I tiden omkring 1900 blev der mange mennesker på Ærø. Gårdene var gennem generationer blevet delt mellem børnene og de arvede jordstykker blev efterhånden for små til, at kunne ernære en familie. Dertil skal føjes industrialiseringen af landbruget der ligeledes overflødiggjorde mange mennesker på landet.
De unge flyttede derfor i stort tal til de større byer, ja nogle emigrerede endda til Amerika – det sidste gjaldt især unge fra midtærø. De fleste foretrak dog at blive hjemme og tog sæsonarbejde af øen som supplement til deres lille landbrug.

En del valgte at blive teglværksarbejdere – specielt på Fyn og ved Flensborg fjord. Mens de var væk, passede konen og børnene jorden, husdyrene og de små nyttehaver. Når de kom hjem om efteråret, var der ikke arbejde nok, så de forsøgte sig med forefaldende arbejde hos gårdmændene.
Tilvæksten af de mange menneske skabte et større behov for huse, til- og ombygninger af landbrugsejendomme, opførsel af skoler og sygehus altså skabtes en efterspørgsel efter mursten.

Det var derfor naturligt, at mange forsøgte sig med selv at lave tegl, som man kendte til fra Fyn og Flensborg. På Ærø var der efterhånden mange dygtige og udholdende teglværksarbejdere. Desuden var der meget ler i undergrunden. At leret ikke var af den bedste kvalitet er så en anden sag. I denne periode opstod der ikke mindre end 8 teglværker pænt fordelt over hele Ærø. Ingen af dem fik dog en længere levetid. De opstod og standsede næsten samtidig.

De 8 teglværker

• 1. Haven Teglværk (1890-1925) H.P. Hansen. 5-6 beskæftigede, anløbsbro til mindre skibe, Øens fineste kvalitet fri for kalkindhold. Fx Søby Tekniske Skole og Søby Posthus
• 2. Leby Teglværk (1890-1916) Chr. Madsen Rasmussen & Hans Andersen Josefsen. Anløbsbro med skinner og trækwire. Ringovn. Fx Fladengård i Skovby
• 3. Bregninge Teglværk/Madsens Teglværk (1888-1936) Peter Rasmussen Jørgensen og Peter Madsen. 10-12 beskæftigede. Anløbsbro, mindre god kvalitet med stort kalkindhold. Moderne ringovn 1908. Sammen med Lindskov det største af Ærø-værkerne.
• 4. Kongshøj Teglværk (1839- 1870’erne) Peder Andersen og Anders Hansen Larsen.
• 5. Knastebjerg Teglværk (? – 1900’erne) Den sidste teglmester hed Rasmus Henriksen. Mindre god kvalitet med stort kalkindhold.
• 6. Lille Rise Teglværk (1899-1915) Rasmus Andersen. Teglen havde ofte uens dimensioner. Det skyldtes at formene ikke var konstante i størrelsen. Værket lå 2 km fra stranden så teglen blev transporteret til kunderne på hestevogn.
• 7. Lindsskov Teglværk/Ærøskøbing Teglværk (1900-1918) Kristen Hansen Petersen. 14-16 beskæftigede. Mindre god kvalitet med stort kalkindhold. 3 lergrave.
• 8. Borgnæs Teglværk (1858-1909) Hans Madsen Clausen fik i 1858 tilladelse til at anlægge teglværket i Borgnæs. Sønnen Laurits Pedersen Clausen (kammerråd) fik, iflg et brev fra Svendborg amtstue, koncession til at måtte drive det videre i 1864. – God teglkvalitet, dog ikke i sommeren 1888 hvor man under en tørke brugte havvand til at ælte leret! fx Banegården i Svendborg, Skovby Skole og Sognefogedgården i Bregninge.

Bregninge Teglværk 1930’erne. Peder Rasmussen Jørgensen som nævnes som stifteren af Bregninge Teglværk udvandrede til USA efter salget af teglværket til Peder Madsen. Han og flere af børnene slog sig ned i Iowa. Hustruen Karen Christensen havde ikke lyst til at tage med, så hun blev hjemme sammen med en søn og datter.

De forskellige funktioner på et teglværk

• 1. Råmaterialet opgraves i lergraven – transportes i tipvogne
• 2. Blandes med sand og vand i æltemaskinen. Leret renses for sten og andet hårdt materiale
• 3. Leret formes til lange firkantede stænger som skives til mursten
• 4. De våde sten vendes og tørres i tørreladerne
• 5. Stenene stables i ovnen og brændes
• 6. De finsorteres og sættes i stabler efter kvalitet.

Funktionskæden

Arbejdsopgaverne krævede fysisk styrke, teknisk snilde samt opretholdelse af et vist arbejdstempo. Var man langsommere end de andre, ville man bremse produktionskæden og i værste fald nedsætte den samlede produktion. Dette gik ud over lønnen, som for de flestes vedkommende var baseret på akkord. Hvis de producerede mere end den fastsatte mængde, tjente de flere penge. Det var derfor i både arbejdernes og teglværkets interesse, at alle kendte deres plads og var gode til arbejdet.

Egebjerg Teglværk lidt uden for Svendborg. Teglværksarbejdere som sagtens kunne være fra Ærø 1930. Teglen fremvises med faglig stolthed!

“Flaskehalsene” i produktionen udgjorde de steder, hvor processen var mest sårbar og afhang af, at det var hurtige og kompetente folk, som betjente posterne. Af samme årsag rangerede brænderne højt i hierarkiet. Brænderne var som regel ældre mænd, som havde arbejdet på teglværk hele livet. De var derfor fortrolige med alle aspekter i processen fra råmaterialets udgravning i lergraven til den rigtige placering af de tørrede sten i ovnen. Brændernes arbejde kunne enten sikre teglværket et overskud eller påføre det store tab. Hvis en brænder fyrede for kraftigt under brændingen og derved brændte ved for høj varme, kunne han brænde en hel ovnfuld til en sammensmeltet ubrugelig lerklump.

Tørreladerne

Teglfremstilling foregik primært i sommerhalvåret, da tørring af de rå teglværksprodukter foregik i åbne lader. Tørreladerne var forsynet med et væld af reoler, hvorpå stenene blev placeret.

Egernsund tegl lægges til tørring på jorden inden de kommer ind i tørreladen. 1904

Tørreladerne var konstrueret således, at de var åbne i siderne og at det var kun taget, som beskyttede stenene mod omskifteligt vejr. Men dette var også hele pointen med konstruktionen. Vinden, varmen og luften skulle have fri passage således at tørringen havde optimale forhold. Om sommeren kunne det dog være nødvendigt, når det blæste meget, at hænge lærredssække op på ydersiden af laden. Dette gjorde man for at forhindre teglværksprodukterne i at tørre for hurtigt, da dette kunne skabe revner i leret. En tørring kunne variere fra 4 til 8 døgn afhængigt af om det var tørt eller fugtigt vejr.

Bregninge Teglværk med afskibningsbro (Sylvest Luftfoto 1939)

Ejeren af Bregninge Teglværk Peter Madsen med konen Ane Margrethe og børnene Mads og Bodil.