‘Kristelig Forening for Offentligt Tiltalte og Straffede Børns Redning‘  eller fra 1922 blot ‘Kristelig Forening til Børns Redning‘ blev stiftet i 1898 på initiativ af fængselspræst ved de Københavnske fængsler S. H. Nissen. Han var blevet så rystet over at møde børn ned til ti år i fængslerne, at han besluttede at organisere alternativer til fængsel for børn. Til det formål blev Iagttagelseshjemmet på Ærø indviet 1901 med plads til 10 børn mellem 7 og 15 år.
Daværende Sognepræst i Ærøskøbing 1897-1902 Pastor August Kiørboe og Pastor Møller, Langaa, må nævnes som hjem­mets stiftere. Det var disse to mænd, som bar S.H. Nissens tanker frem på Ærø og gen­nem et energisk arbejde fik hjemmet startet. Pengene blev skaffet til veje med støtte fra ‘Kristelig Forening til Børns Redning‘, der således stod som ejer af iagttagelseshjemmet.

Der blev hurtigt pladsmangel på hjemmet så man byggede en flot stor 2-etagersbygning med blandt andet hjælp af børnene. Bygningen stod færdig i 1907

Ærø Iagttagelseshjem med beboerne linet op foran – 17. august 1909

Den nye bygning set fra gavlen. Til højre det gamle bondehus som oprindeligt var ‘hjemmet’ med plads til 10 elever.

Forstanderen 1901 – 1918
Den første forstander var Magnus Valdemar Blomberg. Han var gift med Laura, som kom fra Ærøskøbing (født Svinding). Han var desuden formand fra 1912 for de lokale FDF’ere som udgjorde 33 medlemmer…
Han lagde senere navn til hjemmets nutidige navn ‘Villa Blomberg’. Han døde 1918 – 38 år gammel af ‘den spanske syge’.

Ærø Iagttagelseshjem ca. 1925, hvor det hed Ærø Optagelseshjem…

Magnus Blomberg (forstanderen) skrev om ‘årets gang’ i 1906:
“Til hjemmet hørte en stor 6-åres robåd, som hjemmet havde fået af ministeriet. Der blev foretaget mange sommertogter med den til de små øer i det sydfynske farvand. Robåden blev også brugt til større udflugter bl.a. til Tåsinge, hvor man så medbragte en pram til mad, telt og madrasser. Disse sommerudflugter nød drengene meget, fordi de oplevede en langt større frihed. Engang på hjemturen fra Tåsinge var det blæst op, og med besvær fik man roet båden ind til Birkholm. Her var der et par lokale fiskere, som var så venlige at sejle alle hjem i deres store fiskerbåd. På disse ture var der mange drenge, som besluttede at blive virkelige sømænd….”

Sommertogt/friluftsliv

HVERDAGEN
Creutz’ postkort som illustrerer ‘dagliglivet’ på Ærø Iagttagelseshjem mens Blomberg var forstander:

Sovesalen

Fritime – læreren er Magnus Blomberg – forstander på hjemmet. Den lyshårede pige i forgrunden er Blombergs datter Esther. Hun findes på mange af billederne.

Skolestuen – i baggrunden forstander Magnus Blomberg. Bemærk datteren Esther på første række.

Sløjdstuen

Læsning i ‘fritiden’

‘Musikkorpset’ og Esther midt i forreste række. Der er 3 drenge med små signalhorn heraf 2 med lilletromme. 2 fanebærere og resten må nøjes med at rasle med sablen.

Hvordan var lokalbefolkningens opbakning til hjemmet?
Befolkningen på Ærø støttede hjemmet – især i de første økonomisk svære år – både med penge og naturalier. Fx blev der sendt mange ‘opmuntringer’ til børnene, både til jul og andre lejligheder. Omkring præsten i Ærøskøbing blev der dannet en kreds af venner, som satte sig det mål, at hver dreng skulle have et nyt sæt tøj med strømper, hue og lommetørklæde…

Det gode samarbejde med lokalsamfundet udmøntede sig fx ved at mange ærøske rederier sendte drenge til søs og mange fik således skaffet sig en livsstilling af den vej. Det samme gjorde sig gældende for mange ærøske landbrugere, som fik stor hjælp til lugning, hakning af roer og kartofler om efteråret.

Juleaften med forstander Magnus Blomberg th og Esther forrest

Hvilke børn kom på hjemmet
Børnene kunne, lidt groft sagt, deles i to grupper:

1. De ‘forbryderiske’ børn dvs børn, der er fjernet fra hjemmet, enten fordi børnene har forset sig, eller fordi forældrene har udvist forsømmelse ved opdragelsen.
2. De forsømte børn dvs børn, der står uden forsørger, eller fordi forældrene for kortere eller længere tid er ude af stand til at sørge forsvarligt for dem.

Formålet med Ærø Iagttagelseshjem var, at man skulle iagttage børnenes forskelligheder dvs finde frem til elevernes ‘lyst og anlæg’. Ud fra disse skulle man så finde familieplejer, der netop passede til børnene.
Et kernepunkt for forstander Magnus Blomberg var, at institutionen skulle have karakter af et virkeligt hjem, der kunne træde i et naturligt hjems sted.
En overordnet formålsparagraf for børnenes ophold var: “Børnene skal opdrages til gode duelige kristne Agerdyrkere”.

Hjemmet var med andre ord et ‘gennemgangssted’ som en kort tid havde børnene boende med det formål at rette dem op og sende dem videre i livet.

Eksempel: I 1921 ankom der 25 nye elever og afrejste 24.
Af de afrejste kom

• 6 på plejehjem
• 2 i tjenestepladser
• 2 i lære
• 5 tilbagegivne til forældrene
• 6 til opdragelsesanstalter
• 3 på børnehjem

Opholdstiden på hjemmet var gennemsnitligt 9 måneder
Udover de 25 børn havde hjemmet også tilsynet med 19 børn, som var anbragt i forskellige pladser på Ærø. Det var ofte en stor flok, der søndage søgte ‘hjem’ for at hilse på forstanderen, de ansatte, gamle og nye kammerater.
Disse elevbesøg virkede ansporende på de elever der var på Iagttagelseshjemmet og virkede som eksempler til efterfølgelse.

25 års jubilæum og mindesten for Blomberg

I 1926 blev der rejst en mindesten til Blombergs ære

Ærø Venstreblad. 10. september 1926
Ærø Iagttagelseshjem.
25 års jubilæum. Afsløring af mindesten for hjemmets første forstander Magnus Blomberg der begyndte i 1901 da hjemmet åbnede og til han døde i 1918. Afsløringen foretoges af pastor S.H. Nissen, Vordingborg, hvorefter Magnus Blombergs far talte.
Teksten på stenen:
M. Blomberg
Forstander, 1901 – 1918.
Selv greben af Guds kærlighed,
øvede han kærligheds gerning.
Venner af hjemmet rejste dette
minde året 1926.
– – –
Onde år som aldrig før denne
slægt fik se.
– – –
Granitstenen er tegnet af kunstmaler Poulsen, og hugget af billedhugger H. C. Petersen, Ærøskøbing.

Bemærk at teksten “Onde år som aldrig før denne slægt fik se” IKKE er på stenen i dag – ej heller på nedenstående foto af stenen.
Pastoren der afslørede mindestenen var den tidligere fængselspræst S.H. Nissen der som tidligere nævnt grundlagde ‘Kristelig forening til børns redning’ og de deraf opstartede iagttagelseshjem.

Personale og ‘elever’ opstillet ved mindestenen. Manden yderst th er forstanderen fra 1928-43 Peter Gabriel Petersen.

Mindestenen som den fremtræder i dag ved indkørslen til Villa Blomberg. På stenen står der: M. BLOMBERG FORSTANDER 1901-1918 ‘Selv grebet af Guds Kærlighed øvede han kærlighedsgerning’. Venner af hjemmet reiste dette minde. År 1926

Peter Gabriel Petersen forstander 1928-43

Gruppebillede fra Ærø Iagttagelseshjem under Forstanderparret Peter Gabriel Petersen(th) og hustru Senia. Ved siden af forstanderen står sønnen Erik Frits Otto Schacht. Peter Gabriel Petersen startede som almindelig lærer, men overtog forstanderstillingen da Magnus Knudsen efter 10 år som forstander på Ærø søgte og fik arbejde på drengehjemmet ‘Roskilde Hvile’.

Større tilgang af ældre elever
Indtil 1924-25 modtog hjemmet skolepligtige drenge i alderen fra 6-14 år, men optagelsesalderen blev i løbet af vinteren 1925 forandret til 14-18 år altså konfirmerede drenge uden undervisningspligt! Hele det pædagogiske arbejde måtte derfor omlægges efter de krav, som opdragelsen af disse unge krævede. Hvor skoleundervisningen  havde været den væsentligste faktor for de mindre skolepligtige drenge indtil 1925, blev der nu lagt mere vægt på ‘praktisk’ arbejde med de nu ældre drenge.
Hjemmet havde 3 td land og lejede nu yderligere 2 td land. Her blev udlagt et fælles gartneri.
At få de unge mænd i lære, i huset, sent til søs eller ud at tjene var nu et endnu mere vigtigt og nødvendigt succeskriterie.

Fodboldholdet 1926 foran hytten som stod nede ved stranden. Den er bygget ved drengenes hjælp, er støbt i cement og tækket med strå. Arbejdet med huset stod på et par måneder.

Unge mænd under Peter Gabriel Petersen(th) 1928 

Kigger man på billederne her på siden, kan man tydeligt se, at eleverne er ‘små’ drenge under Magnus Blombergs ledelse, mens de under Peter Gabriel Petersen er synligt ældre – ja nærmest små voksne.

Fastelavn

Iagttagelseshjemmet og lokalsamfundet
I Stokkeby var der flere gårde, der havde ‘karle’ fra hjemmet. Fædres Gave og Slippensgård (de to gårde nærmest OK-tanken) kan nævnes som eksempler. Hans Christian Rasmussen (1913 til ca 1990) var en dreng fra hjemmet der i 1926 blev ‘prøvekarl’ på Slippensgård. I de næste år og indtil hans død blev han rigtig ‘karl’ og fodermester. Det blev hans første plads – og eneste…
Da Hans Christian var blevet ‘karl’, kom der endnu en dreng fra hjemmet til Slippensgård. Han var lidt mere uregerlig og i hidsighed slog han en dag bonden (Mikkel Mikkelsen d. 8). Derefter stak han af ud i marken, men Hans Christian fandt ham og fik ham trukket hjem til gården. Imens var der gået bud til forstanderen på Iagttagelseshjemmet som snart dukkede op og fik forklaret ‘omstændighederne’. Forstanderen bad stille men bestemt, om han og drengen et øjeblik måtte være alene i stalden. Det blev dem bevilliget og efter en stund kom de atter ud. Forstanderen drog afsted igen og drengen med lidt røde kinder var nu føjelig og medgørlig som aldrig før. (Som fortalt af Erik Thomsen, Stokkeby)

(Foto: Samvirke 1966 da Hans Christian Rasmussen havde været på Slippensgård i 36 år!)

Et andet eksempel er Georg Mortensen som ligeledes kom fra Ærø Iagttagelseshjem. Han blev uddannet som tækkemand, og fandt sig senere en kæreste i Stokkeby – Mathilde;  Han kom oprindelig fra København. Deres søn Georg – ligesom faderen – overtog huset der var nabohus til Bageren i Stokkeby. Det er i dag efter sønnens død revet ned og erstattet af en græsplæne…

Tækkemand Georg Mortensen th og tjenestekarl Erik Hansen 1952. Grønbækgård anes i baggrunden bag poplerne…

Beretning fra ophold på Ærø

Gunnar Jensen Alder: 73

Min tid på Ærøskøbing Børnehjem.
Jeg har både gode og dårlige minder derfra. Jeg husker gåture på stranden, og de pilefløjter vi lavede. Jeg husker vi legede med drager og konkurrerede om hvem som kunne løbe hurtigst på legepladsen. Jeg husker også at der var høns og ænder, og at jeg for første gang i mit unge liv måtte slagte flere høns.
Mest husker jeg dog slutningen af krigen.
En dag var der to tyske fly som var jagtet af et engelsk fly. De skød hele tiden mens de fløj over os. Vi fik senere at vide at det ene tyske fly var skudt ned over Marstal, og det andet tyske fly forsvandt. Vi jublede da det engelske fly kom flyvende tilbage alene senere.
Jeg husker også at der kom en masse fly fra England i slutningen af krigen. Hver nat kom de, på præcis den samme tid. Vi var altid vækket af dem ca klokken 2 om morgenen.
Nogle gange vågnede vi før de kom, og bare lå og lyttede og ventede, og så kom de.
Lige før de kom til Ærø drejede de til højre og fortsatte mod Tyskland. Jeg formoder Flensborg. Først begyndte strålekasterne at spille og vi kunne se mange af flyverne i deres lys. Så begyndte bombningen. Det var noget som satte skræk i os alle, og ikke mange sagde noget mens det stod på.
Så fløj flyverne tilbage, og alt vi kunne se var ildskæret og vi hørte en enkelt bombe eksplodere.
En aften var vi lige blevet lagt i seng da lærerne kom løbende op på soveværelset og fortalte os jublende at tyskerne havde kapituleret, og Danmark nu var frit. Vi fik lov til at komme ned og lytte til radioen et kort stykke tid. Det varede længe inden nogen af os kunne sove den nat.
Kort tid derefter blev jeg konfirmeret i Ærøskøbing Kirke, og ikke lang tid derefter var jeg sendt tilbage til København.

Oversigt:

Alle forstanderne på Ærø Iagttagelseshjem 1901-1954:

1. Den 1.ste forstander er Magnus Blomberg og hustru 1901-1918
2. Magnus Knudsen overtager forstanderstillingen 1918-1928
3. Peter Gabriel Petersen og hustru Senia 1928-1943
4. Eyvind Baade og hustru 1943-1952
5. Erik Fog Christensen bliver ny forstander for Ærø Iagttagelseshjem, og det bliver ham, der skal være med i flytningen af institutionen.

Ærø Iagttagelseshjem lukker 1954
Der går imidlertid et par år, før Ærø Iagttagelseshjem nedlægges, idet foreningens bestyrelse først skal finde et andet egnet sted til etablering af institutionen.

Den 1 april 1954 blev Ærø Iagttagelseshjem afstået og hjemmet flyttede til ‘Hostruphøj’ ved Hobro.

1959

De sidste 20 drenge forlod Ærø for at tage til det nye hjem i Hobro, men inden afrejsen herfra gav Gunnar Hammerich dem alle en biograftur, hvor de så en Buffalo Bill-film 🙂

Feriekoloni 1954
Iagttagelseshjemmet eksisterede fra 1901-54, så overtog Gentofte Kommunes Lærerforening i 1954 stedet og brugte det som feriekoloni.

Vandrehjem 1984
Feriekolonien blev i 1984 overtaget af Ærøskøbing Turistforening fra Gentofte Kommune for 1,7 mill. kroner og startede derefter i april ’84 som Vandrehjem. Det 1.ste værtspar var Palle og Hanne Kefer dvs. Palle var bestyrer og Hanne medhjælpende, ‘den som regerede over køkkenet’.

Naturskole 1992
I en årrække holdt Ærø Natur- og Energiskole ledet af Dion Abrahamsen til i de lave bygninger ned mod vandet. Der var vel Naturskole fra ca. 1992 og indtil ca. 2008.

Helvegsminde 2010-12
Et botilbud for unge med særlige behov under ledelse af Frans Albertsen kom aldrig rigtig i gang. Uddannelsestilbuddet Helvegsminde går konkurs 2012

Vandrehjem Villa Blomberg 2013
Stedet kører videre under forskellige ejere som vandrehjem

 

Eftermælet

Godhavnsrapporten
For nogle år siden var det fremme i medierne om traumatiserede børnehjemsbørn og det førte til “Godhavnsrapporten – En undersøgelse af klager over overgreb og medicinske forsøg på Drenge- og Skolehjemmet Godhavn samt 18 andre børnehjem i perioden 1945-1976″

I denne rapport er der blandt andet denne drengs erindring om sine 2 år på Ærø:

” På børnehjemmet skulle der ikke meget til, før man blev straffet, og næsten alt kunne opfattes som en uartighed. Straffen var slag med spanskrør og en form for skammekrog, som kunne etableres alle vegne. Indendørs blev man placeret ved bogskabet og stod med ansigtet ind mod bogskabet, udendørs kunne det være med hovedet ind i en hæk. Der stod man i al sin fritid, mens kammeraterne legede bagved. Han tilskriver børnehjemmets afstraffelsesmetoder, at han i dag har ødelagte knæ, “fordi når vi skulle stå der en hel søndag, det kan du roligt forestille dig, ikke? Så var man nødt til at låse knæene, og det vil sige, at man fik overstrakte knæ. Og det slider på knæleddet.”

Børnene havde 2‑3 timers fritid hver aften efter spisning samt om søndagen uden for kirketid. Straffen med at stå i skammekrog kunne udstrække sig over alle ugens daglige fritimer samt hele søndagen. Han mener, at opholdet på det religiøse børnehjem, der tilhørte Kristelig Forening… har været medvirkende til, at han er blevet ateist: “Det var morgenbøn, aftenbøn, bordbøn og tunge kirkegange om søndagen, i march kolonne ned til Ærøskøbing kirke. Så det var meget i Vor Herre Jesu navn, det hele.”

1939

“Der var en dreng på børnehjemmet, som han aldrig glemmer, fordi han var den, det altid gik ud over, måske fordi han tissede i sengen hver eneste nat. Denne dreng tilbragte “hele og halve år med at stå der ved det bogskab. Nogle gange kunne han få så mange tæsk, at han var gul og blå i striber.” Drengen havde så svært ved at ligge tør om natten, og det gjorde forstanderparret så vrede, at han en vintermorgen blev “yderlige straffet, ved at han ikke fik noget morgenmad, men blev stillet op udenfor på gårdspladsen ved vinduet, så han kunne kikke ind i spisesalen, hvor vi andre sad. Jeg kan huske, han stod der i sine træsko, med bare fødder, og det var hundehamrende koldt, sneen føg (…) Jeg kan tydeligt se det for mig.” At situationen gik alle børnene på nerverne, viser følgende episode. I anledning af forstanderindens kommende fødselsdag besluttede børnene, at de ville give hende en fødselsdagsgave, som bestod i, at de ville sikre, at drengen der altid tissede i sengen, lå tør “den ene nat i hvert fald. Hvorefter man (vi MR) placerede ham ude på toilettet, og han sad og sov på toilettet hele natten.”

Hele rapporten kan læses her: http://hunwww.net/ekte-kristendom/SAKER/MENNESKEVERN-DVD-RLH/MENNESKEVERN/TEMA/PdfManusGodhavnsrapport%5B1%5D%20%281%29.pdf

Læs også denne artikel fra Berlingske:
https://www.berlingske.dk/samfund/det-blev-flittigt-brugt-det-spanskroer

Da optugtelsen kammede over
Når talen er faldet på Villa Blomberg eller Ærø Iagttagelseshjem (1901 til cirka 1954), er det ofte historier om streng disciplin og misrøgt der dominerer indholdet. Det har selvsagt ikke været Guds bedste børn, der er blevet sendt til hjemmet, så en grad af ‘stramhed’ har været nødvendig. Men i virkeligheden skal vi helt frem til det næstsidste forstanderpar Eyvind Baade og hustru (1943-1952) førend optugtelsen kammede over.

Det var under forstander Eyvind Baade (1943-1952), at børnene blev udsat for de forhold, som er beskrevet ovenfor. I april 1949 blev Baade stillet for en tjenestemandsdomstol, anklaget for at udøve åndeligt tortur og korporlig afstraffelse overfor hjemmets drenge.
Han blev imidlertid ‘renset’ for beskyldningerne…

Den glemte dreng i kælderen
Hans Ehrenreich kan berette følgende historie: “En af de sidste forstandere for hjemmet var en hård negl som, straffede børnene hårdt…  I kælderen var der et lokale som blev brugt til at opbevare kartofler m.m. Lokalet er svært tilgængeligt nu (måske fordi det spøger????), det var i det lokale børn nogen gange blev lukket inde som straf og det var i det lokale drengen angiveligt blev fundet død.”
Det skal tilføjes at der ingen dokumentation er til ovenstående historie!

Et børnehjem
“I 1950 sendte Danmarks Radio en journalist til et børnehjem ved Vesterhavet. Her interviewede han Palle på ti år, som fortæller om et familieliv, der var så belastet af vold, svigt og ensomhed, at han ikke kunne blive boende derhjemme. Instruktøren bag denne dokumentarfilm har gravet lydoptagelsen op fra DR’s arkiv, og ved hjælp af animation har hun givet sit eget bud på, hvordan det rørende interview kunne have set ud i billeder.”
https://www.ekkofilm.dk/media/dyn/film/video/et-bornehjem.mp4?_=1yopmd