Kogehuset i Ærøskøbing blev opført 1810 – Det blev bygget som følge af et forbud fra 1787 mod at bruge åben ild på træskibe p.gr.a. brandfaren. Kogehuset blev dermed eneste mulighed for at få varmt mad om bord på skibene.
Trængslen var ofte stor ved kogehuset, og passede man ikke på, kunne en anden kok nemt klare madlavningen ved at “overtage” en andens gryder. Brændsel måtte man selv sørge for. Det blev hentet i by og på landet, og var det først bragt ned til havnen, gjaldt det om at have et vågent øje med det, da man ellers kunne finde det som aske i kogehuset.
Bataljerne ved kogehuset kunne være ret alvorlige, hvorfor der blev lavet en forordning for opførsel omkring kogehuset.
På toppen af kogehuset blev der 1850 monteret en lille kvist med ledefyr. Dette skyldes at sejlrenden ind til Ærøskøbing endnu ikke var gravet – så alle skibe måtte øst – venstre – om Dejrø for at komme i havn.
I midten af århundredet blev det mere og mere almindeligt at skibene havde et jernkomfur til madlavningen og Kogehuset blev efterhånden overflødig. Fra 1860 fik fiskerne således lov til at benytte bygningen til tjære- og begkogning til deres garn.
Kogehuset har siden haft forskellige funktioner: Lager- opbevaringsrum for bl.a. sukkerroer, beskyttelsesrum under krigen og offentligt toilet for lystsejlere (1954-1979)
Kogehuset er siden 1979 fredet og i dag indrettet til sit oprindelige formål med bl.a. grillsted og en slagbænk…
