Opgaven for skibskonstruktøren
- Skibet skal være stærkt nok til at modstå alle kraftpåvirkninger, det møder.
- Det skal have en form, så det let glider gennem vandet.
- Det skal hvile i vandet i sikker ligevægt uden tilbøjelighed til at vælte/hælde i langskibs- eller bredskibsretning.
- Det skal rumme et efter dets formål nøje afpasset ’kraftanlæg’
- Have bekvem plads til varer/gods
- egne sig til bolig for mennesker
Vito – 1950’erne
Bygning af et stålskib
Hvordan bygges et nittet stålskib?
- Skibstegninger laves i forholdet 1:1 – alle dele optegnes og formes efter tegningerne
Skibsbyggere i gang på afslagningsloftet hos skibsværtet B&W. På loftet blev der lavet skabeloner i fuld størrelse til spanter og klædningsplader. Fotografi fra omkring 1920.
- Traditionelt bygges skibet på en skrånende bedding nær vandet
- Kølen, skibets rygrad, ’strækkes’ på beddingen i hele skibets længde
- På kølen rejses spanterne, skibets ribben, ud til begge sider og videre opad i passende bøjning
- Spanterne beklædes med sammennittede stålplader – klædningspladerne
- Dæksbjælkerne lægges tværskibs fra spante til spante og bærer dækkene
- På tværs af skibet rejses der afstivende skillevægge – skodder – med passende mellemrum
Nitterne holder sammen på yderklædningen og spanterne. Det tværgående jern kaldes en stringer.
Lastrummet på Vito med spanter og stringer til højre og skod (tværgående skillevæg) for enden.
Klædningsmetoder
Klædningen er den vigtigste del af skibskonstruktionen. Den sørger for at skibet flyder, og udgør den overvejende del af skrogets vægt. Det gælder om at give skroget så stor og ensartet styrke som muligt med anvendelse af mindst mulig vægt.
Den metode der anvendes til at samle pladerne i klædningen skal:
- give skibet stor styrke
- gøre skibets vægt lille
- gøre skibet vandtæt
- gøre materialeforbruget så lille som muligt
- gøre nybygningen billig – arbejdsmetode og materialevalg
Skibets skellet er hermed færdigt…
1 Køl, 2+3 Spanter, 4 Bundstok (plade), 5 Lemmergatter, 6+7+8 Kølsvin (hhv Midter-, Side-, Kiming-)
9 Stringere, 11 Dækstringer,
10+13+17 Dæksbjælker, 12+16+20 Dækstøtter,
21 Skod, 22 Lønning,
23 Skanseklædning,
23+25+26+27+28 Klædning (Rang) er her samlet efter Ind-og Udmetoden. Hver anden rang ligger tæt på spanterne.
Spanterne
Spantet, endnu rødglødende efter en tur i den lange murede spanteovn, bukkes op imod vinkelholdere i spanteplanen. Planen eller gulvet er en jævn støbejernsplade med tætsiddende huller som kan bruges som modhold af de redskaber der former spantet. Der bruges hydraulisk værktøj til bukningen. Spanterne skal formes helt færdige, mens de er varme. Er de blot lidt buede, kan de ikke komme tilbage i den smalle spanteovn. Det kræver stor rutine og samarbejdsevne af sjakket at håndtere de lange jern.
Nitning og nittesjak
- Nitning: Skibsdelene samles og fastholdes med nagler af jern. Nitningen af naglerne foregik i starten med en stor hammer – efterhånden dog med trykluftsværktøj.
- Nittesjak: Nitningen udføres af et sjak bestående af tre mand med hver deres særlige opgave i nitteprocessen.
Nittesjak B&W 1945.
Nitteren. sjakkets formand til højre, med trykluftshammeren sammen med Forholderen, der holder imod. Til venstre Nittevarmeren. Nitterne ligger ikke direkte i kullene, men sidder i et “brændejern” – en jernplade med huller i. Dermed kan Nittevarmeren holde styr på hvilke nitter, der er klar og sørge for, at det kun er nittens skaft, som bliver hvidglødende, mens hovedet fortsat er solidt.
Herunder er nittesjakkets vigtigste værktøj:
Trykluftshammer, diverse nagler og et modhold
Om nitning 1940-70
Nittesjakket
-
- Nittevarmeren står ved nitte-essen og sørger for, at nitten har den rigtige temperatur, så den kan hamres helt i plan med skibssiden. Nittevarmeren er ofte en gammel nitter, som ikke længere kunne holde til det hårde fysiske arbejde med nittehammeren.
- Nitteren er sjakkets formand. Han står for at hamre nittehovedet ud med trykluftshammeren.
- Forholderen sidder inde i skibet, tager imod de hvidglødende nagler og stemmer imod, når Nitteren på skibets yderside slår på den med lufttrykshammeren.
Essen
Når der bliver nittet plader sammen til et skib, skal naglerne varmes så de er rødglødende; til dette bruges “Essen”.
Skibstømrer Vagn Randrup fortæller:
“Da jeg var i lære 1941-1945 var Essen håndbetjent. Under selve fyrstedet var der en dobbelt bælg, som blev betjent med en vippearm, således at bælgen blev løftet op og et jernlod pressede den nedad igen. Dette gav luft til fyrstedet, som var fyldt op med smedekul og en jernplade med huller i som passede til den størrelse nagler der skulle bruges. Der var 12-16 huller alt efter størrelsen.”
Essen med nagler – blæsebælgen bliver senere udskiftet med en luftslange, så man er fri for at pumpe.
Nittevarmerens esse skal stå således at den kan komme af med røgen; der kan derfor godt være et stykke vej hen til Nitteren. Men her er Nittevarmeren dygtig til at kaste naglen, så Forholderen kan gribe den hvidglødende nagle med en spand.
Billeder der illuderer en samling/nitning af vinkler og plader på et stålskib. På indersiden af skibet ses nittehovederne (øverst) og på ydersiden ses nitterne banket glat af trykluftshammeren (nederst).
